Jæger: Vildsvinehegn er præget af ekstremt lav faglighed

Jæger Hans Kristensen er overbevist om, at der ikke er blevet lyttet til de rigtige fagfolk i beslutningen om det vildsvinehegn, der skal forhindre afrikansk svinepest i at indtage Danmark

Af Frederikke Palmu Johansen og Cathrine Eriksen Fris

Det er et regnestykke, hvor facit allerede er fastlagt. Regeringen og DF har besluttet sig for, at vi skal have et hegn og først derefter fundet argumenterne for det,” siger Hans Kristensen.

Jæger Hans Kristensen betvivler, at Landbrugs- og Fødevareministeriet har brugt fagfolk, der ved, hvordan vildsvin vil agere, når de støder på et hegn. Desuden er der ikke taget højde for, at vildsvin kan svømme over Flensborg Fjord.

“Der er intet, der tyder på en faglig viden om vildsvin overhovedet,” siger Hans Kristensen.

Hans Kristensen er jæger og har skrevet flere bøger om jagt. Han er desuden lokalredaktør hos Danmarks Jægerforbund.
Foto: Cathrine Eriksen Fris

Naturstyrelsen har rådgivet om hegn

Fødevareminister Esben Lunde Larsen har rådført sig med Fødevarestyrelsen i forhold til vildsvins adfærd, når de møder et hegn og deres evne til at svømme over Flensborg Fjord. Han skriver, at det kun er et fåtal af vildsvin, der vil tage svømmeturen.

Ministeren har ikke forhørt sig hos Naturstyrelsens vildtkonsulenters på trods af deres kendskab til vildsvins adfærd. Det siger Naturstyrelsens presse- og kommunikationschef Lillan Clemmensen.

”Mig bekendt, har vores vildtkonsulenter ikke rådgivet om andet end udformning og opsætning af vildsvinehegnet,” siger Lillan Clemmensen.

Eksperter har aldrig set vildsvin

Ifølge Hans Kristensen kender Fødevarestyrelsen meget til afrikansk svinepest og smittespredning. Men beslutningen havde været en anden, hvis der var inddraget eksperter med viden om vildsvinenes adfærd.

“Hvis man spørger en medarbejder, som rent faktisk kender til vildsvin, bliver man jo nødt til at tage hensyn til hans svar. Politisk set er det smartere at lade være med at spørge,” siger Hans Kristensen.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Esben Lunde Larsen, men uden held.

Initiativer mod afrikansk svinepest er tvivlsomme

Eksperter og jægere er skeptiske over for regeringens initiativer, der er sat i verden for at forhindre afrikansk svinepest i at indtage de danske grisestalde. De er i tvivl, om vildsvinehegnet vil have den ønskede effekt. Konsekvensen er et tab på 11 milliarder kroner

Af Cathrine Eriksen Fris og Fredeikke Palmu Johansen

Resterne af en madpakke med polsk spegepølse bliver smidt i en busk på en dansk rasteplads. Et vildsvin snuser sig frem til pølsestumpen, og Danmarks svineeksport på 11 milliarder kroner lukker. Det er det scenarie, der vil udspille sig, hvis pølsestumpen fra Polen indeholder virus med afrikansk svinepest.

Regeringen og Dansk Folkeparti blev den 23. marts enige om 13 initiativer, der skal forhindre, at den afrikanske svinepest kommer til Danmark. Blandt de mest omdiskuterede initiativer findes et vildthegn, der skal opsættes langs den tyske grænse for at forhindre vildsvin i at komme til Danmark.

En lang række veje, jernbaner og grænseovergange skal holdes åbne for gennemkørsel. Det betyder, at det 70 kilometer lange hegn ikke kommer til at dække hele strækningen langs grænsen.

Vildsvin vil finde huller

Jæger Hans Kristensen kender til vildsvins ageren i naturen. Han har skrevet en række bøger om jagt og er lokalredaktør på
Danmarks Jægerforbunds blad Jæger. Hans Kristensen mener ikke, at det 70 kilometer lange hegn vil kunne holde vildsvin fra at krydse grænsen til Danmark.

“Vildsvin er helt klart den mest intelligente vildtart, der findes i Danmark. De er ekstremt kreative og ekstremt stærke. Når vildsvinene kommer til hegnet, vil de dreje af og gå langs med hegnet, til de finder en åbning. De kan nemt finde ud af, hvor de kan komme igennem. Hegnet er altså helt uden virkning,” siger Hans Kristensen.

Landbrugs- og fødevareordfører fra Dansk Folkeparti, Lise Bech, mener ikke, at vildsvinene vil finde vej gennem passagerne i hegnet.

“Så kloge er vildsvinene jo heller ikke, at de pludselig finder ud af, hvor de skal gå hen for at komme igennem. De fleste vil bare gå hen til hegnet og konstatere, at de ikke kan gå den vej og så gå væk igen,” siger Lise Bech.

Klaus Sloth, som er vildtkonsulent i Naturstyrelsen, er også sikker på, at grænsehegnet vil skabe en spærre for vildsvinene på de steder, hvor det bliver sat op.

“Der er ingen tvivl om, at hegnet vil betyde, at vildsvinene vil have svært ved at krydse på landjord. De vil få meget, meget svært ved at komme ind i landet,” siger Klaus Sloth.


Dufthegnet er ikke et hegn

Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet sig for at sætte dufthegn op i de frie passager, så man bedst muligt forhindrer vildsvinene i at passere. Et dufthegn kan for eksempel lugte af bjørn, ulv og andre rovdyr, som vil forskrække et vildsvin. Hans Kristensen tror dog ikke på dufthegnets virkning.

“Man har en helt forkert opfattelse af, hvad et dufthegn er, og hvad et dufthegn kan. Det bliver typisk brugt, hvis der er problemer med, at for eksempel mange hjorte krydser en trafikeret vej. Når hjorten eller vildsvinet rammer den her odør af ulv, vil dyret blive ekstremt varsomt. Det er mere et opmærksomhedsfremmende middel, end det er et bremsende middel. Det er misvisende at omtale det som et hegn,” siger Hans Kristensen.

I den tjekkiske by Zlín er der fundet 102 vildsvin med vildsvinepest. De tjekkiske myndigheder forsøgte sig i første omgang med et dufthegn for at skræmme vildsvinene fra at bevæge sig udenfor det skovområde, hvor de befinder sig. Ifølge lokalrådsmedlem i Zlín Misolov Jancik viste dufthegnet sig at være uden effekt, fordi vildsvinene efterhånden fandt ud af,
at der ikke var fare på færde.

De tjekkiske myndigheder har siden opsat et fuldkomment vildsvinehegn om et skovområde på 56 kvadratkilometer, og der er ikke konstateret flere tilfælde af afrikansk svinepest i Tjekkiet siden.

Ifølge Hans Kristensen har Tjekkiet fat i den lange ende, når det kommer til at håndtere et udbrud af afrikansk svinepest.

“Hvis man laver et helt fuldendt hegn som det i Tjekkiet, vil det måske kunne holde vildsvinene inde, men det er en helt anden situation. Den type hegn er med i de fleste landes beredskab, hvis afrikansk svinepest skulle bryde ud,” siger Hans Kristensen.


Snupper svømmevejen

Ifølge vildtkonsulent i Naturstyrelsen Klaus Sloth befinder den største nordtyske vildsvinebestand i sig i Flensborg-området. Der er stort set ingen vildsvin vest for Flensborg by, hvor vildsvinehegnet skal sættes op. Jæger Hans Kristensen mener, at vildsvin sagtens kan svømme over Flensborg Fjord og gå i land på dansk grund.

“Det smalleste sted er cirka to kilometer, og det er realistisk, at de krydser. Vildsvin kan svømme, vildsvin vil svømme. Flensborg Fjord er ingen hindring,” siger Hans Kristensen.

Vildtkonsulent i Naturstyrelsen Klaus Sloth kan ikke forestille sig, andet end at vildsvinene sagtens kan svømme over Flensborg Fjord.

“Vildsvin svømmer ikke så tosset, de svømmer faktisk ganske udmærket. På de smalleste steder er Flensborg Fjord ikke ret bred, og der må man forvente, at der er nogen, der kan smutte over.  I 2010 tog et vildsvin en svømmetur på tre kilometer til Barsø i Lillebælt. Når de kan gøre det, kan de også svømme over Flensborg Fjord,” siger Klaus Sloth.

Der findes flere eksempler på, at vildsvin kan svømme. Den 16. april blev der offentliggjort en video af 14 vildsvin, der svømmer i land i den nordtyske by Maasholm, som ligger knap 60 kilometer fra Danmark. Der er ikke set svømmende vildsvin i Flensborg Fjord.

“For at bevise, at det faktisk er en realitet, mangler man et konkret tilfælde ved Flensborg Fjord, hvor man har set et vildsvin hoppe i fjorden og svømme til Danmark. Vildsvinene er nataktive, så det er helt tilfældigt, hvis man ser det,” siger Hans Kristensen.

Svømmer kun på flugt

Formand for LandboSyd og svineproducent Mogens Dall er ikke enig i Hans Kristensens påstand. Han mener, at vildsvin sjældent begiver sig ud på en svømmetur frivilligt.

“Det er enkelte tilfælde, hvor de er nødsaget til at svømme, fordi de er på flugt, eller fordi der ikke er mere at leve af. Et eller andet skal være årsag til, at vildsvinene risikerer det. Så det er ikke bare en hyggelig søndagstur, hvor de hygger,” siger han.

Mogens Dall mener, at vildsvinehegnet er nyttigt, fordi man på den måde kan holde øje med de svin, der klarer svømmeturen over Flensborg fjord.

“Med hegnet kan vi koncentrere os om søfartsvejen og se, om der er spor efter dem. Så kan vi målrette indsatsen dér i stedet for at have hele grænsen at holde øje med hele tiden,” siger Mogens Dall.

Mennesker kan bringe smitten til Danmark

Inficerede vildsvin, der krydser den dansk/tyske grænse, er imidlertid ikke den eneste risiko for, at den afrikanske svinepest kommer til Danmark. Sygdommen kan også komme til landet med tjekkiske eller polske lastbilchauffører, som for eksempel har en pølse med i madpakken hjemmefra. Hvis pølsen indeholder virus, og den senere findes af et vildsvin, vil vildsvinet blive smittet.

Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti taget initiativ til at intensivere informationskampagner i forhold til smittebeskyttelse og madaffald. Man er blandt andet i gang med at vildsvinssikre skraldespande på motorvejsrastepladser og lave informationskampagner om madaffald rettet mod udenlandske lastbilchauffører.

Institutdirektør og afdelingschef ved DTU’s veterinærinstitut Kristian Møller mener dog, at det kan være svært at sikre, at lastbilchaufførerne bliver oplyst ordentligt.

“Selvom de østeuropæiske lande garanteret også har orienteret rigtig godt omkring det, har svinepesten alligevel bredt sig. Man skal sørge for at orientere om, hvor farligt det er, hvis de tager madvarer med herop eller smider madaffald i naturen. Det er det, der har vist sig at sprede smitten,” siger Kristian Møller.

Madaffald som synderen

Den afrikanske svinepest brød ud i Tjekkiet i 2017, fordi vildsvin spiste madaffald, der var inficeret med sygdommen. Ukrainske hospitalsmedarbejdere havde medbragt spæk med smitte hjemmefra og smidt resterne i hospitalets skraldespande, hvorefter vildsvin i det omkringliggende område fandt frem til madaffaldet. Vildsvinene begyndte at dø, og i slutningen af 2017 kunne myndighederne konstatere 202 tilfælde af afrikansk svinepest i Tjekkiet.

Det seneste udbrud af afrikansk svinepest er registreret i det nordlige Ungarn den 24. april, hvor et smittet svin blev fundet 120 kilometer fra det nærmeste område med udbrud afrikansk svinepest. På det grundlag vurderer de ungarske myndigheder, at også dette udbrud skyldes ulovligt indførte madvarer med svinepest-virus, der er blevet spist af vildsvin.